Delaya vinder debut i Prix St. Georg i Himmelev

28-06-2020 09:04

Annika Knudsen Lorentsen

I går blev det afviklet fire landsstævneklasser ved et stævne i Himmelev Rideklub, og her var det blandt andet Rune Willum Hansen der vandt en klasse med den 8-årige hoppe Hevringholms Delaya, mens Michael Søgaard tog sejren i stævnets højeste klasse

Copyright Ridehesten.com
Hevringholms Delaya ved UVM i 2018 med Susanne Barnow i sadlen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er fuld gang i stævnerne igen rundt i det danske land, og i går var det Himmelev Rideklub der afviklede et dressurstævne på B-niveau. 

Dagen startede med en MB2 for heste, hvor Mathilde Ring og Sullivan e. Blue Hors Zack/Sam Sam (opdr. Ring Holding ApS v/Birgitte Ring) tog sejren med 71,579 %. På andenpladsen blev det Birgitte Byrialsen med Borbjergs Creme de la Creme e. Blue Hors Romanov/Crelido (opdr. Jørn Dahl), mens tredjepladsen blev vundet af Laura Høj Vraa med Østerkjær Filucca e. Blue Hors Don Olymbrio/Blue Hors Leredo. 

Auktionshest vinder sin debut i Prix St. Georg
I dagens anden klasse, en Prix St. Georg, var der 19 ekvipager til start, og bedst af dem var Rune Willum Hansen med Hevringholms Delaya e. Era Dancing Hit/Blue Hors Hertug (opdr. Anne-Sophie Høyer Christensen). Den 8-årige hoppe er solgt på en af Dansk Varmblods auktioner i Herning, og hun har gået UVM for 6-års heste med Susanne Barnow. I går red Rune så hoppen til sejr i dens debut i Prix St. Georg, hvor de opnåede flotte 74,781 %. Se ekvipagens ridt nederst i nyheden.

På andenpladsen blev det Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf e. Foundation/Leandro (opdr. Inger Marie Andreasen), mens tredjepladsen gik til Sara Aagaard Hyrm med Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/Mago xx (opdr. Esben Klinkby).

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Intermediaire I blev det Ditte Birck Dragsted og Achilles FC e. Alassio's Boy/Lanthano (opdr. Heidi Mack) der vandt, mens Michala Damm - Frydenberg med Laissez-Faire E e. Blue Hors Leredo/Rambo (opdr. Stutteri Empex v/Alexandersen) blev nr. 2. 

I stævnets højeste klasse, Grand Prix, var blot to ekvipager til start, og her sikrede Michael Søgaard sig en overlegen sejr med Slæbækgård's Santino e. Sir Donnerhall I/Carano (opdr. Familien Himmelstrup). Sammen red de programmet til 73,233 %.

Se resultater fra stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner