Ponylandsstævne i Vallensbæk

03-02-2014 07:22

Efter 3 dage med god ridning, er landsstævnet i Vallensbæk nu slut. Flere ekvipager satte sig på placeringerne alle tre dage

Fredag morgen startede med LA3 for kat. III ponyerne og allerede der var niveauet højt. Klassen blev vundet af Maria Mejlgaard Jensen på Thers Hey Harlekin (OS) med hele 73.722 % og hun lagde derved et godt stykke til klassens nr. 2, Sissel Jeppesen på Gazel som opnåede 67.278 %.  

Dagens næste klasse var PRI for kat. II som blev vundet af Sandra Gottlieb Lyngø på Højvangs Bondeo med 70.00 % efterfulgt af Emilie Bryde Thrane på Lasco, som derved satte Emilie Fletcher Vintersfjord med Prins Orloff på 3. pladsen og Sara Aagaard Hyrm på Moelgarnedd Montana på 4. pladsen.

PRI for kat. I var opdelt i 2 afdelinger og første afdeling blevet vundet af Sara van Deurs Petersen med Fabenfroh med Malene Aborg på Westerhuis Jorik og Karoline Rohmann med Higway på de efterfølgende placeringer. 
Anden afdeling blev vundet af Sandra Aagaard Hyrm på Der Harlekin B med 73.167 % efterfulgt af Sigrid Magnussen på Centrum, som opnåede 69.542 %, lige foran Maria N. Kristensen på Proud Don Caruso med 69.125 %.

Lørdag og søndag bød på meget lignende resultatlister, idet at Maria Mejlgaard Jensen vandt klasserne for kat. III begge dage med over 73%. Resultaterne for klasserne for kat. II bød på de samme ryttere, som dominerede placeringerne, dog i lidt andre rækkefølge, men med Sandra Gottlieb Lyngø på Højvangs Bondeo, som vinder lørdag også. Ligeså hos kat. I rytterne var resultatlisterne meget lig fredag, idet at Sandra Aagaard Hyrm kunne slutte weekenden af med en sejr i PRM og dermed kunne slutte en god weekend af, med 3 vundende klasser på Der Harlekin B, imens lillesøster Sara Aagaard Hyrm på Moelgarnedd Montana blev placeret alle dage for kat. II. 

Se stævnets resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner