De unge springheste gennem kvalifikationen

18-10-2012 23:00

Britt Carlsen

JBK Horse Show | Dansk Ride Forbunds championat for unge springheste blev startet her til aften med kvalifikationsklassen til finalen søndag - flere af de unge heste imponerede i de vanskelige omgivelser

Det er en stor opgave for, især de yngste, af championatshestene at løse opgaven inde på banen i Odense Congress Center. I dagens kvalifikation til finalen var de især en opgave for de 4-årige heste, der generelt virkede lidt spændte og stressede, mens det lykkedes for rytterne at få de 5- og 6-årige heste fremvist mere optimalt for dommerne. Klassen for 4-års heste blev vundet af Jennifer Fogh Pedersen på en i særklasse velspringende hoppe, Bachelor Girl e. Cassini der kvitterede for Jennifers følsomme og rytmiske ridning med at springe sikkert og fejlfrit i flot form og med særdeles god teknik. Sofie Bøgelund red hingsten Volstrups Cash e. Volstrups Casillas ind på andenpladsen. Hingsten springer af jorden med vældig kraft og parret fik 8,8 points mod Jennifers 8,90 points. Karina Truelsen red Cosmeo-datteren Bruunholms Cocio ind på tredjepladsen med 8,20 points. I klassen for 5-års heste blev det til sejr til Zascha Nygaard Andreasen og Clarimo-sønnen Sucano med 8,5 points - tæt forfulgt af Karen Rohde med endnu en Clarimo-søm Clayton Ask der fik 8,30 points og med Air Jordan Z-sønnen A.Cornelis Z redet af Mikkel Friedrich på tredjepladsen. Det blev til irsk sejr i 6-års klassen da Shane Cary red sing ind på førstepladsen i klassen for 6-års heste med Saphir e. Sir Savoy med 8,30 points - lige foran Rikke Haastrup og Aarup Mølles Happiness - Heartbeat-sønnen der sidste år var i v´finalen ved UVM på Zangersheide. Martin Dinesen Neergaard/Ballentina SB og Andreas Schou/Bonaparte Z delte tredjepladsen med 8 points. 17 ekvipager fra hver årgang er nu kvalificeret direkte til søndagens finaler, mens endnu tre ekvipager fra hver årgang kan sikre finalebillet via en topplacering i trøstfinalen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner