De skal ride Nations Cup for USA

13-06-2024 10:50

Endnu en nation offentliggør nu deres hold til Nations Cup-turneringen i Rotterdam

Copyright Ridehesten.com
Katherine Bateson-Chandler og Haute Couture. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Inden længe afholdes den femstjernede Nations Cup-turnering i Rotterdam, der for flere nationer er et vigtigt stævne forud for sommerens OL.

Flere hold er allerede offentliggjort, herunder det danske, og nu offentliggør USA også deres hold til turneringen. 

Det amerikanske hold består af: 

  • Katherine Bateson-Chandler på Haute Couture e. Connaisseur/ Ips Krack C
  • Ashley Holzer på Hansel e. Blue Hors Don Olymbrio/ Metall
  • Kevin Kohmann på Dünensee e. Dancier/ Davignong

Alle tre ryttere har til daglig base i Wellington i Florida.

Stævnet bruges af flere nationer som et iagttagelsesstævne forud for de Olympiske Lege i Paris.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den amerikanske rytter Steffen Peters, der danner par med den 16-årige vallak Suppenkasper e. Spielberg/Krack C, har dog ifølge Dressage-News allerede sikret sig en billet til at ride OL for USA. Ekvipagen behøver derfor ikke deltage i flere iagttagelsesstævner. 

Copyright Ridehesten.com
Steffen Peters og Suppenkasper. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det danske hold består af Daniel Bachmann Andersen Vayron, Nanna Skodborg Merrald Blue Hors Don Olymbrio, Carina Cassøe Krüth Heiline's Daniciera og Lone Bang Zindorff Thranegaardens Rostov. 

Lone Bang Zindorff erstatter Cathrine Laudrup-Dufour, efter at hun for nyligt annoncerede, at hun trak sig fra turneringen, da Mount St. John Freestyle havde pådraget sig en mindre skade. 

Nations Cup finder sted fra den 20. til den 23. juni.

Stævnet kan ses på ClipMyHorse.

Kilde: Dressage-News

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner