De skal ride CSIO Youth Nations Cup

29-03-2025 06:38

Landstrænerne for springning melder klar til international sæsonstart, hvor de nu har udtaget de ryttere, der skal ride CSIO Youth Nations Cup for de forskellige aldersgrupper i henholdsvis Compiègne, Zduchoviche og Drammen

Copyright Ridehesten.com
Landstrænerne for springning har nu udtaget de ryttere, der skal ride CSIO Nations Cup Youth. Foto: Ridehesten.com/ Juliemaja Søndergaard Sørensen

Foråret markerer begyndelsen på en ny og spændende udendørssæson, og forberedelserne er allerede i fuld gang på tværs af samtlige aldersgrupper i springning. Nu har landstrænerne for de respektive aldersgrupper udtaget de ryttere, der skal til CSIO Youth Nations Cup, som for U21-, U18-, children og ponyrytterne bliver afholdt i Compiègne, Frankrig, Zduchoviche, Tjekkiet og i Drammen, Norge. 

Landstræner for senior- og U21-rytterne, Bo K. Møller og for pony-, children- og juniorrytterne, Ulrik Kjær har netop offentliggjort de første udtagelser til CSIO Youth Nations Cup-konkurrencerne. Den første konkurrence finder sted i Compiègne, Frankrig fra den 16.-20. april, hvorefter danskerne skal til Zduchvoiche, Tjekkiet fra den 23.-27. april. Sidste stævne, der er udtaget til i denne omgang bliver i Drammen, Norge fra den 7.-11. maj. De to landstrænere siger følgende om de kommende stævner til Dansk Ride Forbund

Det har været interessant at følge de unge menneskers udvikling, og særligt de unge ryttere med helt nye ekvipager. De rider på et højt niveau, med et godt overblik og en god balance, og de har forbedret deres ridemæssige kvaliteter, lyder det fra Bo K. Møller, mens Ulrik Kjær fortsætter: – Der er kommet en del nye juniorer til, hvor vi ser nogle spændende nye ekvipager, som allerede har udviklet sig meget på kort tid

På baggrund af det, er følgende ryttere udtaget til CSIO Youth Nations Cup: 

Compiègne, Frankrig

U21-rytterne:

  • Jacob Theodor Schmidt
  • Rosemarie Heering
  • Silje Kristoffersen
  • Noona Linde

U18-rytterne:

  • Anna Ley
  • Amalie Laursen
  • Ingrid Laursen
  • Palma Sophie Gry Jansson-Christensen

Zduchoviche, Tjekkiet

U21-rytterne: 

  • Una Broe Brøndum 
  • Nicoline Bo Rasmussen
  • Sofie Pørksen Conradsen
  • Astrid Tolsgaard Jensen
  • Annemone Ladefoged Pedersen

U18-rytterne: 

  • Andrea Ryby
  • Yasmin Ålykke Rasmussen
  • Emilie Sehested Boll
  • Julie Stenmann Christensen
  • Sille Hartvig Nielsen 

Children-rytterne:

  • Augusta Ryby
  • Christian Hald Cassøe
  • Malou Andersen
  • Margrethe Kier

Drammen, Norge

U21-rytterne:

  • Emma Ponsaing
  • Clara Roesgaard
  • Frida Munk Lassen
  • Filippa Olympia Sønderby
  • Mia Halkjær Mikkelsen
  • Nete Pedersen Mylin

Children-rytterne:

  • Maya Mulbjerg Larsen
  • Laura Sloth Kjær 
  • Palma Sophie Gry Jansson-Christensen
  • Silja Duus
  • Malou Vang Hvidtved

Pony-rytterne:

  • Elizabeth Linaa Klemp
  • Selma Hundborg Dresler
  • Eva Harriet Elkjær Christensen
  • Rosasofie Nielsen
  • Amalie Breum-Harild

Kilde:  Dansk Ride Forbund. 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen