LIVE: UVM i dressur

19:00 Guld til Faustino G. og sølv til Dizzy ved UVM for 6-års!

Rasmine på toppen (VIDEO)

08-08-2026 19:01

Maria L. Mortensen

Rasmine Laudrup-Dufour sejrede i dag i Bernstorffsparkens skønne rammer, hvor hun som barn drømte om at kunne ride

Copyright Ridehesten.com
Rasmine Laudrup-Dufour og Granato 4. Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Bernstorffsparken, hvor Sportsrideklubben har hjemme afholdes aktuelt internationalt springstævne, hvor også europamesterskabet for veteraner løber af stablen. I går blev holdkonkurrencen afgjort, hvor Danmark var tæt på en EM-medalje og i morgen, skal den individuelle konkurrence afgøres. Tre danske ekvipager er kvalificeret til finalen og særligt Casper Rasmussen ligger særdeles spændende. I dag bød stævnet på CSI1*-klasser, for ryttere i alle aldre.

Dagens sværeste klasse var Big Tour 135 cm. Og det skulle vise sig at være svært, for der var kun en enkelt ekvipage der klarede banen fejlfrit. Det var Rasmine Laudrup-Dufour og Granato 4 e. Grey Top/Rital opdr. Eckhard Kordes, der på meget sikker vis styrede igennem banen, og desuden også var hurtigst af alle. Rasmine beskriver det som helt nostalgisk at ride i Bernstorffsparken, og noget hun kan huske at hun drømte om som barn -Det har været så fedt, jeg synes at parken kan noget helt specielt! Fortæller hun. Se det fulde interview nederst i nyheden.

Alle præmier i klassen gik til danske ryttere, Mia Thomassen og Rouska e. Vagabond de La Pomme / Im Special de Muze opdr. B.A. Brouwershoeve tog sig af andenpladsen, imens Pernille Moos Tribler og Cocio Fly e. Chacfly PS/Animo opdr. Martine Sandberg red sig ind på tredjepladsen.

Undervejs blev der også holdt kæphestekonkurrence, her var tilslutningen stor, køen lang, humøret højt og præmierne mange. Her viste den næste generation fra Laudrup-Dufour allerede talent for springsporten, da datteren Palma vandt sin første roset.

I Medium Tour blev det også til dansk sejr, Kirstin Skjoldshøj og Dior leverede klassens hurtigste nulrunde, imens Marina Boss Hagedorn og Ciska Vd Rollebeek Z e. Catoki/Malito de Reve opdr. Bvba De Rollebeek red sig ind på andenpladsen. Svenske Emilie Kjellberg fik kilet sig ind på tredjepladsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Small Tour Final blev vinderen svenske Ella Persson Werner og Convalmore e. Crusader Ice/ Balougraph opdr. Lars Sandström. Andenpladsen gik til hollandske Danni van Essen, imens danskerne indtog placering fra tre til fem. På tredjepladsen blev det Karoline Wuffeld Larsen og Chenet.

Copyright Ridehesten.com
Stævnets hjælpere sikrede at banen stod skarpt til alle klasserne. Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen

Således blev det endnu en dejlig dag i Bernstorffsparken, hvor alt var tilrettelagt til mindste detalje. Det  er tydeligt at få øje på de mange flittige hjælpere, alle iklædt tøj sponsoreret af Blue Hors, der sikrer at stævnet kører. For tilskuerne er der stor overdækket tribune med god udsigt over hele den store græsbane, og cafe med flere sommerdrinks, hvilket der kan blive behov for i morgen, hvor der loves endnu en flot, dansk sommerdag til afviklingen af den store finale. Find starttider og resultater her.

Ridehestens fotograf har taget billeder fredag og lørdag ved stævnet. De kan findes her, hvor der er stævnetilbud frem til på tirsdag! Herefter kan de findes i vores stævnearkiv. 

Hør Rasmine fortælle mere i videoen her:

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen