Kristine Ulsø Olsen
For seks dage siden blev IOC-præsident Thomas Bach og Japans premierminister enige om at OL skulle udskydes til 2021 grundet nuværende omstændigheder med coronavirus.
Legene skulle oprindeligt have været afviklet fra 24. juli til 9. august i år, men er nu officielt flyttet til at skulle starte 23. juli og slutte 8. august 2021, oplyser japanske arrangører og Den Internationale Olympiske Komité (IOC)
De sidste par dage har der så været store spekulationer om hvornår på årets OL så skulle afholdes i 2021 og her udtalte DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen: – Det vil give ekstra tid til OL-kvalifikationsstævner, end hvis IOC fx placerer OL i januar. Når det er sagt, så er vi selvfølgelig klar, når IOC siger, at vi skal være klar. Det er en helt usædvanlig situation, så vi ved, at der under alle omstændigheder skal sluges nogle kameler rundt omkring.
I fredags meddelte Danmarks Idrætsforbund, at de atleter, som har sikret sig OL-udtagelse, fortsat skal til OL i 2021. Det kan man læse mere om HER.
De Paralympiske lege vil finde sted fra den 24. august til 5. september 2021.