De er med videre i finalen

16-09-2017 19:53

Cecilie Lindahl

Ni hold er med videre til søndagens finale ved Agria DRF-mesterskabet i ponydressur for hold. Foreløbig er det Stald Grønvang Sportsrideklub, der tager føringen. Men lige i hælene er holdet fra Møllebakkens Rideklub

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev det afgjort hvilke ni af de i alt 36 hold, der er med videre i søndagens finale om at blive Danmarks bedste hold i ponydressur.

Fredag var holdenes to første ryttere på banen, hvor der blev redet LA4 og PRT, mens det i dag har været PRI og PRM- rytterne, der har arbejdet for procenterne.

På bane 1 red man PRI, og her var det Julie Calundan, der løb af med sejren. Sammen med Chico opnåede ekvipagen en flot sejr med 70,708%, mens man på bane 2 red PRM, hvor det blev Alexander Yde Helgstrand og Jamandji, der kunne stille sig øverst på sejrsskamlen med 71,626%

Nyheden fortsætter efter annoncen

De ni bedst placerede hold er med videre til søndagens finale. Stald Grønvang Sportsrideklub, der tager føringen. Holdet bestående af Victoria Toft Wakswik og Rawa’s Anubis, Isabell Toft Wakswik med Moglie 3, Silje Toftgaard og Armando samt Alexander Yde Helgstrang på Jumandji har efter dagens ridt opnået et samlet resultat på 210,637 %, lige i hælene er holdet fra Møllebakkens Rideklub med 210,119 %, efterfulgt af Rideklubben Ørsted Holme 2 med 208,695 %.

Men intet af afgjort før den sidste rytter er redet af banen i morgen, hvor vinder-holdet findes. Alle på holdet rider igen, og det er resultaterne fra både kvalifikationsrunden og finalen lagt sammen, der afgør mesterskabet.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner