Annika Knudsen Lorentsen
En hel del danske ryttere har de sidste to dage været til start ved UVM for enten 5-, 6- eller 7-års heste på Zangersheide i Belgien. Der er blevet leveret rigtig mange gode ridt, og generelt har danskerne gjort en god figur. Det sidste held manglede her og der for nogle stykker, men det er alligevel blevet til flere finalepladser.
I UVM for 5-års, har tre danskere formået at ride fejlfrit begge dage, mens en danskavlet hest også har gået fejlfrit under sin østrigske rytter. De fire ekvipager får derfor plads i søndagens finale, som afholdes i den store arena, Ratina Z.
Følgende 5-års er i finalen:
Som det fremgår af listen ovenfor, har Christian Jansen formået at ride begge sine heste til en finaleplads, og i videoen nedenfor kan I høre ham fortælle lidt om hans runder og hestene.
I 6- og 7-års klasserne har flere danskere været tæt på en finaleplads, men desværre lykkedes det ikke at få danske heste eller ryttere i disse finaler i år. Der er dog to danske ekvipager på reservelisten, og de kan derfor muligvis få plads i finalen, hvis nogle falder fra. Det er Adam Sparlund Olesen med Gasalano e. Geradus/ Casall og Kamilla Grauff Albrektsen med Maskedals One Man Show e. Comme Il Faut Plus/ Favorit Ask (opdr. Lene Larsen).
De danskere der ikke er kommet i finalerne, har mulighed for at ride B-finaler. Alle B-finalerne afholdes i morgen, og dem kan I også følge her på ridehesten.com.