Danskerne gør det godt i Henriksdal

28-04-2012 12:47

Signe Wiese

En stor gruppe danske springrytter er til start ved stævnet Henriksdal Spring Tour 2012 i Henriksdal, Sverige, og de danske ryttere er kommet godt fra start ved det svenske stævne
Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson - her på Zandiego U - er en af de danske ryttere, der er start ved Henriksdal Spring Tour 2012. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Henriksdal Spring Tour løber over to stævneweekenden - der blev startet ud den 18. - 22. april, og nu er man så i gang med 2. stævnerunde, der afvikles fra den 24. - 29. april. De første dage er blevet afviklet regionle klasser, og i går, fredag, gik de første nationale klasser. Fredagens 1. klasse var en 130 cm med 99 ekvipager til start. Her sejrede den i Danmark bosiddende irer, Shane Carey, med Pero Z Hillock. Shane Carey blev også nr. 3 med Carlton Homeboy, mens Linnea Ericsson blev nr. 4 med Zandiego U. Både Linnea og Shane opnåede yderligere en placering hver, og så var der også placering til Malene Lykke Nielsen. 2. klasse fredag var en 135 cm med 32 starter, og her tog en svensk rytter sejren, men så stod der til gengæld Danmark på de næste 6 placeringer. Bedste dansker blev Alexander Mark, der på Ecum S blev 2'er, men Christina Fobian, der startede tre heste i klassen, blev nr. 3, 4 og 7. Isabell Kristoffersen havde to heste til start, og blev nr. 5 og 6. I fredagens 140 cm-klasse var der 50 ekvipager til start. Klassen blev vundet af den finske World Cup-rytter Sebastian Numminen, mens Linnea Ericsson tog 2. pladsen med Zandiego U. Linnea tog endnu en placering - på Damgaarden Extens blev hun nr. 9. Der var også placering til Isabell Kristoffersen, der blev nr. 12 med Beckham Röntved. De øvrige klasser fredag var regionale klasser. Mille Bisgaard tog sejren i 110 cm-klassen på Alanda, og i samme klasse blev Christian Lønberg nr. 2 med Laziaa, mens Camilla Skøtt blev 9'er med Hugo Boss. I 120 cm-klassen fredag var der endnu en placering til Christian Lønborg - han blev nr. 7 på Leo. Sara M. Petersen blev nr. 14 med Wendys Boy. I fredagens sidste klasse, en 130 cm, var der i alt 12 placeringer, og de 5 af disse satte de danske ryttere sig på. Emilie Kuang blev nr. 4 med Game, Katrine Brohus blev nr. 6 med Shinea, Marie Moesgaard blev nr. 7 med Camcara og nr. 9 med Patendra, og Anja Lykke Nielsen blev nr. 10 med Ready 4U. I dag, lørdag afvikles der klasser fra 115 cm til 140 cm, og igen er der mange danske ryttere til start. Via linket til højre kan du se start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner