Fokus på insektbelastning hos heste på græs

12-06-2019 16:10

Annika Knudsen Lorentsen

Heste har godt af at komme på græs, både for deres fysiske og psykiske velbefindende. Men insekter og sommervarme kan være en belastning og en trussel for hestenes velfærd. Nyt projekt ved AU-Foulum undersøger insektforekomst og betydningen af skygge

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Klimatiske ændringer betyder, at heste på græs oplever flere varme perioder samt øget insektbelastning. Samtidig favoriserer de klimatiske ændringer en øget forekomst af en række insektarter, der kan være bærere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Endvidere udgør blodsugende og stikkende insekter en belastning i form af irritation og kløe. Disse kan forårsage sår og allergi/eksem og kan desuden overføre smitsomme mikroorganismer, som kan føre til alvorlige sygdomme. Dermed kan den øgede insektbelastning og flere varme perioder gå ud over hestenes velfærd, hvorfor der er behov for at finde effektive skygge- og insektløsninger til heste på græs.

Derfor er der igangsat et nyt forskningsprojekt ved AU Foulum, som skal indsamle ny viden om sammenhængen mellem insektforekomst, vejrforhold samt belastning hos hestene målt som stresshormoner og insektrelateret adfærd.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vores mål med undersøgelsen er ud at finde frem til gode praktiske løsninger for hesteejere til at minimere belastningen fra insekter mest muligt under danske forhold, fortæller projektleder Janne W. Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 

Læs mere om projektet her.

/AU

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner