De danske ryttere klarer sig godt i Florida

22-01-2011 21:35

Maria Schacht

Tre danske ryttere har i dag været til start ved den store Winter Equstrian festival i Wellington, Palm Beach Florida.
Copyright Ridehesten.com
Emilie Martinsen og Carisma. (Foto: Ridehesten.com)

Emilie Martinsen var til start i en 140 cm klasse, og opnåede en runde uden fejl, og var placeret med hesten Carisma. Dennis Noes Nielsen startede den 7-årige Baltimore Quidam i en youngster 140 cm, men her blev det desværre til et enkelt nedslag. Sofie Bøgelund startede Flambeau og red dobbelt 0, og var placeret. Det var altså en god dag for danskerne med to placeringer ud af tre mulige. Det skal lige siges, at de danske ryttere befinder sig i bedste velgående hos venlige amerikanere og i 26 graders varme. Det sociale samvær ved stævnet er stort, og flere danskere, som til dagligt bor i Florida, har været omkring stævnet for at hilse på de danske ryttere.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner