Danskerne er klædt på til at vinde

30-07-2016 18:21

De danske ekvipager har takket være velvillig sponsorstøtte til UVM-stævnet i Ermelo kunnet mønstre ens rytterpåklædning til vettjek og funklende flotte pandebånd på hestene

Det danske UVM-team er så heldig at have flere trofaste men også helt nye sponsorer, og det betyder, at heste og ryttere er super ekviperede til det store mesterskab i hollandske Ermelo.

Equsana har valgt at støtte UVM-rytterne med ens polobluser, fleecetrøje samt et nyudviklet netdækken til hestene, medens SD-Design har lagt Swarowski-stenene på rette plads i de fine Dannebrogs-pandebånd, som hestene bærer under stævnet. Den mangeårige sponsor ECCO har igen leveret dejlige løbesko, som holder rytterne let  på tå, og tøjbutikken Anna & Søs i Odder har leveret lette dunjakker.

Hele UVM-teamet i Ermelo sender en varm hilsen til de generøse sponsorer med en stor tak for støtten.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner