Dansker med i dommerkomitéen til EM

08-01-2025 19:15

FEI har netop sat navne på, hvilke dommere, der skal bedømme rytterne til sommerens EM i dressur i franske Crozet. Blandt de syv navne er en dansk dommer at finde

Copyright Ridehesten.com
Raphael Saleh (tredje fra venstre) er igen overdommer til et stort internationalt dressurmesterskab i det franske. Nu gælder det EM. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Destinationen for seniorrytternes europamesterskab i dressur var først fastlagt til den slovakiske by Samorin, men stævnearrangørerne trak sig. Derfor bliver det nu i stedet Crozet i Frankrig, som kommer til at danne rammen om mesterskabet, der løber af stablen den 28.-31. august. Få det fulde overblik over årets EM-værter her.

Nu har FEI offentliggjort, hvilke syv dommere, der skal sidde i dommertårnene, når mesterskabet i Crozet skal afgøres. Traditionen tro er det en dommer fra værtsnationen, som udnævnes til overdommer. Derfor er det franske Raphael Saleh, der til dette EM får æren af at have det samlede ansvar for dommerne. Han besad samme rolle under OL i Paris.

Også danske Hans-Christian Matthiesen er en del af dommerkomitéen. Han er foruden sit daglige virke som dyrlæge en rutineret international dressurdommer og har været dommer til både VM og OL, ligesom det bestemt ikke er første gang, han skal dømme til et europamesterskab.

Copyright Ridehesten.com
Danske Hans-Christian Matthiesen er en del af dommerkomitéen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dommerkomitéen er som følgende:
• Raphael Saleh (FRA) - president
• Maarten van der Heijden (NED)
• Hans-Christian Matthiesen (DEN)
• Peter Storr (GBR)
• Katrina Wüst (GER)
• Janet Foy (USA)
• Thomas Lang (AUT)

Medrejsende reserve er Christof Umbach (LUX), mens der endnu ikke er sat navn på anden reserven.

Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner