Thomas Bach Jensen
Der var masser af DV-heste til start på dressurbanerne i Wellington igår. Yngre såvel som ældre, og ikke mindst i Grand Prix-klasserne var danske heste og danske ryttere meget synlige.
Sejren i den firstjernede Grand Prix gik til en ekvipage, der har erfaring med at ride forresten i æresrunderne, nemlig danske Lars Petersen og DV-hoppen Mariette e. Come Back II / Sydney (opdr. Gunnar Mousten) med 70,960%. Petersen udtalte, at Mariett var meget varm igår, og at han planlægger to stævnestarter mere i vintersæsonen, inden Mariett skal have en stævnepause.
Danske Mikala Gundersen sikrede sig sin femte tredjeplads i træk, selv om det var tæt på at ligne en sejr med DV-hoppen My Lady e. Michellino / Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm).
- Der skete bare det, at hendes rytter glemte at tælle etterne, og det gav et 3-tal hos alle dommerne!, fortæller Mikala Gundersen med et smil.
Canadiske David Marcus blev 5'er med Chrevi's Capital e. Chrevi's Cavallo / Weinberg (opdr. Vivian Havbæk Thomasen og Chresten Kristensen), og i den trestjernede Grand Prix blev Shawna Harding 6'er med Come On III e. Come Back II / Lanthan (opdr. Fam. Kløve-Mogensen), hvor Kasay Perry blev 9'er med Trøstruplunds Scarlet e. Blue Hors Don Schufro / Blue Hors Don Romancier (opdr.Stutteri Trøstruplund v/Søren Clausen).