Danske springryttere placeret under palmerne

22-02-2020 16:47

Camilla Tiefensee Schrøder

Fra Wellington til Valencia er der sprunget danske placeringer hjem ved de internationale udendørsstævner i sydens sol denne weekend. Her kan du se en oversigt over, hvem der foreløbig er blevet placeret

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk er en af de mange danske springryttere, der nyder godt af de lidt lunere himmelstrøg i Sydeuropa. Han blev placeret med Bel Star i Portugal i denne uge. Foto: Ridehesten.com/Camilla T. Schrøder
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kristian Skovrider, som er til start i Wellington, har foreløbig opnået to placeringer denne weekend. I 145 cm kom han på tiendepladsen med Tuscia del Poggiosecco e. Prinz Clintus/Lauritz J, og med samme hest blev han også placeret i 140 cm. (se resultatlisterne)

Emil Hallundbæk deltager i disse uger i Atlantic Tour Vilamoura i Portugal, hvor han bl.a. har opnået placering i CSI3* 145 cm med et dobbelt fejlfrit ridt på den 9-årige Bel Star e. Yves Le Tousey. (se resultatlisten)

Nyheden fortsætter efter annoncen

Et lille stykke længere østpå er en større flok unge danske ryttere til start ved Mediterranean Equestrian Tour, hvor flere også har opnået placeringer.
Noona Wildfang Linde kom på en flot andenplads i Gold 130 cm på Caipiroska e. Diamant de Semilly/Cascadeur, og i Silver 140 cm blev to danskere placeret: Gustav Christian Jacobsen og Fayot e. Lupicor/Edison blev nummer ni, og Gabrielle Strigel blev nummer 13 på Diocento e. Diarado/Contender, begge red dobbelt fejlfrit.
Josephine Christian Jacobsen blev placeret i 130 cm både i går og i dag med Dakar e. Utrillo Z/Darco. Og Clara Hallundbæk har bl.a. opnået placering i 135 cm med Quimono de la Roque e. Kannan/Quick Star. Også i 135 cm-klassen for 7-års opnåede hun placering – det gjorde hun på Noortje van het Houterhof e. Emerald Van 'T Ruytershof/Orlando.

Også i Valencia er der en enkelt ung dansk springrytter til start, nemlig Christina Henriksen, som i dag kom på fjerdepladsen i 125 cm med Ugano Castelforte e. Capital/Ultan, og i går blev nummer ni i 130 cm på hingsten Inliner e. Iberio/Sao Paulo.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner