Danske placeringer i Hamburg

21-05-2009 13:32

Grethe Næsby

Allerede onsdag var danskerne blandt de placerede ved det internationale springstævne i Hamburg. Også i dag er der dansk i toppen

I dag blev Tina Lund her til middag placeret som nr. 3 med Zamiro e. A'Khan Z, opdrættet af Jens Trabjerg. Hun lå kun halvandet sekund efter nr. 1 i klassen, tyske Heiko Schmidt på Coverlady. Danske Christian Schou blev i onsdagens 140 cm klasse placeret som nr. 7 på Plaisir du Lys e. Champion du Lys med 0 fejl i tiden 64.53. Lars Bak Andersen blev nr. 26 med Nekton e. Nimmerdor med 0 fejl, og Tina Lund blev placeret på en 29. plads på Zamiro også med 0 fejl. I dag starter Tina Lund med hestene Zamiro, Athene D. e. Aston, avlet af Jens Danielsen, og Winny the Blue D'Ive e. Mr. Blue, Charlotte Lund har Cartani e. Carthago til start, Andreas Schou starter hingstene Uno's Safier e. Numero Uno, Chicago e. Cassini II og Champion F.P. e. Champion du Lys, Lars Bak Andersen starter Cassiano e. Cassini I og Nekton e. Nimmerdor, og Christian Schou starter Coronada e. Coronado og Højrupgaards Locomotion e. Aston. Se alle resultater på stævnets hjemmeside, som du finder via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner