Danske hingste udtaget til kåring i Vechta

10-10-2015 18:45
Avl

Efter de første to forbesigtigelsesdage med dressurbetonede unghingste, har oldenburgerforbundets dommerhold udtaget 20 hingstekandidater og fem reserver til kåringen i Vechta

Copyright Ridehesten.com

Blandt de i alt 25 foreløbigt udtagne hingstekandidater (heraf 5 reserver) er der flere med dansk opdrætter som fx Blue Hors' brunbrogede unghingst Hoelgaard's Surprise e. Blue Hors Erlando/ Farrington opdrættet af Stutteri Hoelgaard A/S, der er udtaget som reserve.

Udtaget fredag er der også Helgstrand Dressages Zhaplin Langholt e. Zonik/ Stedinger opdrættet af Bente Graasbøl og Ole Magnus Jensen. I dag lørdag er der blandt de udtagne hingste en Vivaldi/Florestan opdrættet af danske Kamme Beierholm.

DV-hingsten Sezuan har også fået udtaget sin første hingstekandidat samt en reserve, ligesom de danskkårede hingste Blue Hors Zack og Fürstenball hver har en søn udtaget og Negro har en søn udtaget som rreserve .

Se de foreløbigt udtagne OL-hingste HER

Se de udtagne springbetonede OS-hingste HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner