Zackerey-hoppeføl dyrest i Tyskland

28-08-2018 13:51
Avl

På samme dato som Dansk Varmblods Elitefølauktion på Vilhelmsborg afholdt Oldenburger Verband deres elitefølauktion i Vechta, og her blev det dyreste hoppeføl et danskavlet hoppeføl efter Blue Hors Zackerey

Copyright Ridehesten.com
Zara fra det tyske auktionskatalog.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag den 25. august afholdt det tyske Oldenburger Verband elitefølauktion i Vechta, mens Dansk Varmblod holdt sin elitefølauktion på Vilhelmsborg. Mens topprisen på den tyske auktion lød på 110.000 euro, androg topprisen på den danske auktion som bekendt 121.000 euro.

Ved auktionen i Vechta var det danske stutteri Blue Hors præsenteret af hoppeføllet Zara, der er efter guldmedaljehingsten Blue Hors Zackerey og brillantringshoppen Fabergé, mens mormor er den tidligere årets hoppe i oldenburgerforbundet, Fabina, der er helsøster til Blue Hors Don Schufro.

Der udbydes ikke mange hoppeføl af den eftertragtede Finnländerin-hoppestamme på markedet, og derfor er der stor efterspørgsel, når sådan et hoppeføl udbydes på auktion. Således stoppede budduellen i Vechta først på 59.000 euro - svarende til 440.000 dkk - for det danske hoppeføl.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Et hoppeføl e. Vitalis/ De Niro blev solgt til danske HP Horses for 50.000 euro.

Et hingsteføl e. Marc Cain/ San Amou I gik for 110.000 euro, men auktions anden dyreste føl var et hingsteføl e. Asgard's Ibiza/ Fürstenball, der gik for 68.000 euro. Dyreste springføl på auktionen i Vechta, et hingsteføl e. Diamant de Quidam/ Contender, blev solgt for 55.000 euro.

Se auktions resultat HER.

Copyright Ridehesten.com
Zara og Fabina ved Blue Hors Følchampionat tidligere på sommeren.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner