Danske heste skal dopingtestes

19-06-2008 07:28

Maja Golles

Hestevæddeløbssporten har indgået en aftale med Anti Doping Danmark (ADD) om at lave dopingkontrol af både ryttere og heste. Det sker som en del af en resultatkontrakt med Kulturministeriet.

- Vi er glade for aftalen. Vi har tidligere haft dopingkontrol af hestene, men nu udvider vi indsatsen. Vi håber og forventer naturligvis ikke, at der kommer dopingtilfælde af den grund. Men vi er under alle omstændigheder glade for, at vi bringer os i front i dopingbekæmpelsen inden for hestevæddeløbssporten, udtaler Bent Knie-Andersen, formand for Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. Dopingprøverne vil blive foretaget både anmeldt og uanmeldt, og det vil blive af alle, som konkurrerer på dansk grund, både professionelle og amatører, samt udlændinge. Kilde: TV2 Sport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner