Thomas Bach Jensen
Der er vist ingen tvivl om, at mange Michellinoafkom begynder at indtage den internationale dressurscene. Ved stævnet på det smukke østrigske slot kunne man opleve den velkendte hingst Milan e. Michellino/Manstein (opdr. Marie Hedegård Pedersen) med østrigske Nora Mothwurf i sadlen. I Grand Prix (kvalificerende til GP Special) opnåede ekvipagen 67,400% og en fjerdeplads. I samme klasse startede schweiziske Patricia Schärli DV-hesten Engvangs Cadeau e. Solos Carex/Traumdeuter (opdr. Stutteri Engvang og Allan Skov). I Specialen blev det for Nora og Milan til en femteplads med 66,420%. I den Grand Prix, der kvalificerede til GP Kür, kunne man opleve tyske Nicole Glaser-Käppeler med den danske LU-registrerede Schabos Tamino e. Michellino/Allex (opdr. Jesper Jensen og Ulla Andersen). De opnåede en sjetteplads med 65,230% foran canadiske Evi Strasser og den danskfødte men tysk registrerede oldenburger Action Tyme e. Aktuell/Aleksander opdrættet af Aage B. Rasmussen, der også har opdrættet mange gode Michellino-afkom. Tamino og Action blev hhv. nr. 9 og 8 i Küren. I øvrigt startede østrigske Sabrina Reinwald sin danske vallak Impuls S e. Schwadroenur/Diamond (opdr. Karin Madsen) i Prix St. Georges og i en internatioanl ungrytterklasse.