Danske guldpiger for kategori 2 ponyer

28-06-2019 10:47

Annika Knudsen Lorentsen

Ved Agria Nordic Baltic Championships er dagen startet ud med guldmedaljer til de danske kategori 2 ponyer, som vandt suverænt over de andre tre nationer

Copyright Ridehesten.com
De seks danske piger.

Der var faktisk ikke den store spænding i dagens holdkonkurrence for kategori 2 ponyer, for de danske piger var overlegne og sikrede sig sejren med samlet med én fejl efter gårsdagens runde og dagens to runder. På det danske hold red Line Busk Heltborg på Gogo M, Olivia Hundborg Dresler på Burnbrae Jask, Caroline Amalie Bak Attermann på Forrest Fame And Fortune og Karoline Sloth Kjær på Bjerregårds Qlimax, mens Olivia Høyer Pedersen på Harefield Diego og Silje Frederikke Kristoffersen rider individuelt.

Andenpladsen og sølvmedaljerne gik til det svenske hold, mens tredjepladsen og bronzemedaljerne gik til holdet fra Finland.

Individuelt ligger Danmark godt

I den individuelle stilling ligger Danmark godt frem mod søndagens finale. For her er både Line Busk Heltborg og Caroline Amalie Bak Attermann i front med nul fejl, mens flere af de andre danske ekvipager også ligger godt i den samlede stilling.

Se start- og resultatlister her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner