Thomas Bach Jensen
Den hollandske nyhedsportal De Hoefslag skriver ” Sjældent viser en hingst sig så overbevisende som den nykårede fløjhingst i Holstenerforbundet. Diamant de Semilly-sønnen Diarado var helt overlegen i en hingstekollektion af et meget højt niveau. Hos den sortbrune Diarado er alt mere end i orden. Afstamning, model, bevægelse, springegenskaber og hvad der ikke er en selvfølge for en tysk hingst; røntgenbillederne!” Ifølge den hollandske hjemmeside har hingstens tyske ejer Klaus-Peter Wiepert solgt Diarado til den hollandske hingsteholder Joop van Uytert og tyske Paul Schockemöhle sammen med holstenerforbundet. Den 5. november skriver den tyske nyhedsportal St-Georg "Holsteiner Siegerhengst kommt aus Dänemark". Samtidig med at rose den danske fløjhingst i Neumünster bekræfter nyhedssiden, at hingsten er købt af et konsortium bestående af det tyske Holsteiner Verband, van Uytert og Schockemöhle. Hingsten skal indgå i Schockemöhles hingstekollektion 2008.