Dansk Varmblods Hingsteforbesigtigelse

08-11-2007 09:51
Imorgen fredag den 9. november kl. 9.00 går det løs på Vilhelmsborg med Dansk Varmblods første hingsteforbesigtigelse i år.

Arrangementet løber over tre dage til og med søndag den 11. november og den sjællandske forbesigtigelse finder sted den 17. november i Vallensbæk ligeledes med start kl. 9.00. For Dansk Varmblods dommere Poul Graugaard, Ole From Christensen, Bjarne Nielsen og Jens Trabjerg ligger der nogle lange og kolde dage forude. De har til opgave at bedømme mere end 200 tilmeldte unghingste, hvoraf omkring 50-60 vil blive udtaget til hingstekåringen i Herning i marts 2008. Ved forbesigtigelsen opdeles hingstene i hold à ca. 12 hingste. Fremstillingen vil forløbe således : 1. Hingstene vises enkeltvist løse, derefter i løsspringning og til sidst opstilling foran dommerne (ca. 5 min pr. hingst). 2. Hingstene går i ring i hold à 12 og her udtages enkelte til fremvisning på fast bund. 3. De udtagne hingste fremvises på fast bund. 4. De udtagne hingste vises løse i ridehallen. 3 års og ældre hingste kan valgfrit vises under rytter og evt. i springning med rytter (kun udtagne hingste). I så fald skal de ikke vises løse i ridehallen. 5. Alle på ring til endelig udtagelse. For hingste, som er syge, vil der blive etableret ekstraordinær Forbesigtigelse. Den ekstraordinære forbesigtigelse er planlagt til torsdag den 3.1. 2008 kl. 9.00 på Vilhelmsborg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner