Dansk rytter i Nürnberger Burg-Pokal

12-06-2012 13:35
Ved weekendens internationale dressurstævne i Lingen opnåede Blue Hors-rytteren Maria Anita Andersen flere gode resultater og opnåede placering i kvalifikationen til Nürnberger Burg-Pokal
Copyright Ridehesten.com
Maria A. Andersen og Rebelle (Foto: Ridehesten.com).

Med den tidligere topplacerede UVM-finalist, Rebelle e. Blue Hors Don Schufro / Regazzoni, der også har en fortid som årets hoppe i oldenburgerforbundet, opnånede berider Maria A. Andersen placering i kvalifikation til finalen i Nürnberger Burg-Pokal, der er en tysk cup for talentfulde "S-heste". I den afsluttende St. Georges Special opnåede ekvipagen 68,050% og en ottendeplads. Maria A. Andersen var også til start i lilletur med hingsten Blue Hors Rush Hours. I lilletur havde Anne van Olst succes med danske Mie Knudsens Validus e. Negro / Obrecht, der blev nr. 3 i den indledende lilleturs klasse Prix St. Georges. Ekvipagen opnåede i Intermediaire I en femteplads med 70,105%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner