Marie Helene Rigård Rohleder
Medaljevinderen fra EM, Cathrine Dufour, lever et liv med heste og international berømmelse, som mange nok vil misunde hende. Hun er dog langt fra kommet sovende til sin succes. Det har krævet benhårdt arbejde, men hvis man har et mål og en drøm, så kan man komme langt ved at være vedholdende.
Cathrine Dufour er en af de foredragsholdere, som Ridehesten har samlet til arrangementet ”Udvid din horisont med Ridehesten”. Til Dansk Varmblods Hingstekåring vil syv foredragsholdere forsøge at gøre jer klogere på hver sin del af hesteverdenen. Foredragene finder sted under Hest & Rytter-messen i auditoriet på 1. sal ved indgang Vest og er GRATIS for alle besøgende. Cathrine Dufours foredrag finder sted torsdag d. 5/3 kl. 17-18
Se hele programmet over foredragsholderne og tilmeld jer begivenheden her.
Cathrine var med på OL-landsholdet i Rio i 2016, og hun er på bruttoholdet til OL i Tokyo med hele to topheste: Atterupgaards Cassidy og Bohemian, hun er nr. seks på verdensranglisten og en af de ryttere, som kan være med i kampen om de individuelle medaljer i Tokyo.
Mød Cathrine Dufour i Herning til Udvid din horisont med Ridehesten.
Se hele programmet her: