Dansk præmiehingst i Oldenburg

23-11-2018 23:40

Britt Carlsen

Avl

Fra Helgstrand Dressage opnåede fire ud af fem fremstillede til kåring i det tyske Oldenburgforbund kåring, og heraf gik en af dem i præmieringen

Copyright Ridehesten.com
Flere hingste sprang med stor kapacitet i løsspringningen bl.a. præmiehingsten efter den tidligere fløjhingst Coupe Gold, som fremstillede sin først årgang til kåring.

Kåringen i det tyske Oldenburgforbund åbnede med løsspringning af de springbetonede hingste. Flere af dem fik vist rigtig fin springning. Nogle af de mest velspringende hingste var ikke umiddelbart hingstemateriale, men der er absolut adskillige kommende sportsstjerne i kollektionen. 

20 springbetonede hingste blev kåret, heraf kom seks i præmieringen: 

Kat. 8 e. Casino Berlin/Contargos
Kat. 20 e. Cornet Obolensky/Diarado
Kat. 21 e. Cornet Obolensky/Castino
Kat. 24 e. Coupe Gold/Stolzenberg
Kat. 25 e. Don Diarado/Conthargos
Kat. 27. e. For Pleasure/Carthago

Copyright Ridehesten.com
Henrik Hansen har opdrættet præmiehingsten efter Grand Galaxy Win.

Danskopdrættet præmiehingst
De dressurbetonede hingste blev vist løse, og mønstret ud af hallen ved hånd. Det kan være svært objektivt at bedømme skridt og galop fremvist ved kåringerne, for de fleste hingste er spændte og småforvirrede, og derfor kan man let blive positivt overrasket, når man genser hingstene under ryttere senere. Det generelle indtryk er dog, at travbevægelsen har de godt greb om i Oldenburg, mens det for en dels vedkommende kniber med at vise en indundergribende galop. 
Publikums absolutte favorit er den danskopdrættede Grand Galaxy Win-søn fra Henrik Hansen, der ejer hingsten sammen med Andreas Helgstrand. Der blev jublet og klappet af hingsten, som måtte ud på en ekstra æresrunde. Målt på publikums begejstring, så kommer Grand Galaxy Win-sønnen i kamp om fløjpladsen med Millennium-sønnen Morricone III, der som navnet antyder er den tredje helbor kåret i Oldenburg. Det er også fra samme familie der blev jublet højt over Morricone I-sønnen med kat. 78. 

Hingsteaspiranten fra HP Horses e. De Niro/San Amour opnåede kåring og det samme gjorde kat. 70 e. Jazz/Ampere fra Blue hors samt  kat.  42 e. Bon Coeur/ Caprimond/ Donnerhall fra Atterupgaard. Helgstrand Dressage fik også kåret en Don Deluxe/Weltmeyer-søn samt en Diamond Hit/Florencio I.

I morgen lørdag bliver præmiehingstene fremstillet for kåringskommissionen igen, og så falder afgørelsen om de to fløjpladser inden eftermiddagens auktion. 

29 dressurbetonede hingste opnåede kåring, her af blev 7 udtaget til præmieringen: 
Kat. 45 e. Danone/Fürst Romancier
Kat. 50 e. Diamond Hit/Fürst Heinrich
Kat. 56 e. Floriscount/De Niro
Kat. 58 For Romance /Sevilano XX
Kat. 68 Grand Galaxy Win/Don Schufro
Kat. 73 e. Millennium/Rubi-Royal
Kat. 78 e. Morricone/Sir Donnerhall

Se resultatet af kåringen HER

Copyright Ridehesten.com
Endnu en danskavlet hingst blev kåret, kat.nr. 42 e. Bon Coeur/ Caprimond/ Donnerhall fra Atterupgaard. Den yderst velgående hingst er efter tophesten Atterupgaards Cassidys helsøster, Atterupgaards Dicte.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner