Dansk hingst med internationalt gennemslag

12-06-2010 11:57
Avl
Dansk Varmblodshingsten Blue Hors Don Romantic fortsætter år efter år med at sætte sit præg på Europas kåringspladser, skuer, auktioner og championater

Aldrig tidligere har nogen dansk avlshingst haft så vidtrækkende international gennemslag som Årets Hingst 2010 i Dansk Varmblod, 11-årige Blue Hors Don Romantic, der igen i år har haft afkom med helt fremme i både Danmark, Sverige og Tyskland. I sidste uge købte den tidligere landsholdsrytter i dressur for Tyskland, Ann-Kathrin Linsenhoff, et hoppeføl e. Don Romantic /Fürst Heinrich ved oldenburgerforbundets sommerauktion i Vechta. Med hammerslag på 20.000 euro blev Die Fürstin det næstdyreste solgt på auktionen. Ved denne uges hoppematerialprøve i Vechta prægede Don Romantic igen billedet. Han har i år otte statspræmierede døtre i oldenburgforbundet og hele fem er udtaget til forbundets eliteskue i Rastede den 22. juli, hvor også staldkammeraterne Hotline (2), Don Schufro (1) og Romanov (1) stiller med døtre. De danskejede hingste Samarant og Quidam de Revel har også hver en datter udtaget til Rastede, lige som den danskejede hoppe ERA Wunderschöne e. Sunny-Boy/Donnerhall er udtaget til eliteskuet og dens føl efter Blue Hors Zack er udtaget til elitefølauktionen i Vechta i august måned.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner