Dansk hest, tysk rytter på Zangersheide

21-09-2013 09:29

Britt Carlsen

I klassen for 7-års heste ved UVM på Zangersheide har der været deltagelse af en dansk opdrættet vallak, der har været solgt på DIS Auktioner og nu rides af tyske Evi Penzlin

Tyske Evi Penzlin har redet den danske varmblodfsvallak La Pasion de Caballo Concept ved UVM på Zangersheide. Den 7-årige vallak er opdrættet af Else og Nis Ravn og hed oprindeligt Søndervangs Concept e. Cassini II og Quidam de Revel. Han deltog bl.a. i Egnethedstesten i Sdr. Hygum, hvor han blev bedømt med 9 i kapacitet i løsspringning. 

Bo Kristoffersen fortæller at han og Rolf-Göran Bengtsson købte Concept sammen med Andreas og Christian Schou og solgte den efterfølgende på auktionen i Odense til familien Hallundbæk for to år siden. - Kort tid efter indgik Concept i en byttehandel og vi fik ham tilbage igen til Breitenburg. Herfra blev han solgt til Evi Penzlins sponsor, fortæller Bo.

Evi selv er særdeles tilfreds med sin dansk hest, som hun har haft succes med i youngsterklasser i Tyskland. - Jeg har redet ham i et år og han er en dejlig hest. Han har et super temperament og han vil bare springe og springe fejlfrit. De fejl vi har fået herned har alle været min skyld, fortæller hun. I første kvalifikation fik paret et enkelt nedslag og det samme gentog sig i anden kvalifikation, men her til morgen var parret fejlfri i trøstfinalen blot indsneg der sig en enkelt tidsfejl. Evi håber på at hun kan fortsætte med at ride Concept. Hun bør iøvrigt sammen med den svenske toprytter Rolf-Göran Bengtsson.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner