Britt Carlsen
Den danske landsholdsrytter i dressur, Fie Skarsø har fået nyt job. SOm vi tidligere har fortalt i magasinet Ridehesten flyttede Fie fra hingstestationen Wiesenhof i Tyskland for at starte nyt job i Luxemburg den første december sidste år. Hun er chefberidder i Club Hippique i Beaufort og Adm.Dir.i A BIS GRAND PRIX i Luxemburg. Sammen med sin nye arbejdsgiver har Fie været på jagt efter talentfulde dressurheste til konkurrencestalden i Luxemburg. En af de nyindkøbte heste i stalden er danskopdrættede " Doreen" efter Dream of Glory, MF: Kronenkraich, en 8 årig hoppe som Fie har haft i ridning siden foråret 2006. "Doreen har udviklet sig helt fantastisk og da jeg fik muligheden for at købe hende af Kate zum Vohrde slog jeg til. Jeg venter mig virkeligt meget af Doreen, så nu venter vi kun på stævnestart så vi kan få rutine på dressurbanerne ", fortæller Fie Skarsø, som trives utoligt godt med de nye udfordringer og alt den opbakning hun har brug for i dagligdagen og ved stævner. Fie kommer til hingstekåring i Herning og måske finder hun flerer heste som kan bruges i Luxemburg.