Britt Carlsen
Som avler er den store drøm jo altid at lave en hest som kommer helt til tops. Vi blev derfor meget stolte da vi fandt ud af at en af hestene avlet hos os, Calvados II Prydsholm, er blevet solgt til Malin Baryard, fortæller Lisa og Per Andersen. Den svenske toprytter har hittet en ny stjerne, hedder det i en svensk artikel, hun har købt en ni-årig dansk vallak, Calvados med stor kapacitet, hvilket igen gør den populære svenske rytterske EM-aktuel. - Jeg så ham springe i Stuttgart, og han var super fin, fortæller Baryard, der beslutsomt gik direkte til hestens rytter, norske Tony André Hansen, for at spørge om hesten var til salg. Købet gik i orden og selvom Marlin oftest rider på hopper, så er hun vældig tilfreds med sin nye danske hest. Netop EM i år er vigtig for det svenske landshold for at få en kvalifikation til OL i hus. Og selvom samarbejdet med Calvados stadigt er meget nyt, så ser Marlin mere positivt på sine EM-chancer. Calvados er avlet på en hoppe som hedder Freja Prydsholm, og er efter Come Back II. Freja Prydsholm er også mor til Languster Prydsholm e. Lobster. Languster rides af Nona Garson i USA og har bl.a. været på det amerikanske Nation Cup-hold.