Dansk hest på vej mod OL for Canada

21-05-2012 09:23

Signe Wiese

Den 12-årige DV-vallak Chrevi's Capital er med sin canadiske rytter David Marcus godt mod vej mod en kvalifikation til sommerens OL i London
Copyright Ridehesten.com
Chrevi's Capital i 2009, hvor hesten stadig var i Danmark. Den rides her af daværende beriderelev hos Hasse Hoffmann, Jeppe Houmann Petersen. (Foto: Ridehesten.com)

David Marcus har for kort tid siden skiftet sit amerikanske statsborgerskab ud med et canadiske et af slagsen, og nu er han godt i gang med at ride sig til en OL-plads for sit nye hjemland - og så ovenikøbet på en DV-hest. I sidste weekend red David Marcus og Chrevi's Capital e. Chrevi’s Cavallo/Weinberg (opdr. Vivian og Chresten Kristensen) sig til en score på 72,356% i den olympiske Grand Prix Special ved det 3-stjernede CDI-stævne Canada Classic. Dermed er parret den canadiske ekvipage, der har den foreløbige højeste score forud for sommerens OL. Indtil da har det været Ashley Holzer, der tre gange tidligere har deltaget i OL for Canada, der har haft den bedste score. Det forventes at et hold på fire canadiske ekvipager rejser til Europa forud for de olympiske lege, hvor tre ekvipager så vil blive udtaget til det endelige hold. Fristen for udtagelsen af den canadiske bruttotrup er den 18. juni. Kilde: Dressage News

Læs avlerportrættet "Ridehesteavl igennem årtier" om Chrevi's Capitals avler Vivian Kristensen og Jes Havbæk Thomasen.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen