Annika Knudsen Lorentsen
Dagen startede rigtig godt ved Nordisk Mesterskab i Sverige, hvor det danske U25-landshold sikrede sig en guldmedalje i holdkonkurrencen.
Det danske hold bestod af Camilla Lærke Stubberup med Zun Dance e. Zonik N.O.O/ Eskradron (opdr. Bjarne Holm Rasmussen), Caroline T. Elsner med Alskenz Firfod e. Zardin Firfod/ Zalmiak Firfod (opdr. Firfod), Sandra Aagaard Hyrm med Heslegaards Rismon e. Heslegårds Rubin/ Heslegårds Louis (opdr. Heslegård Stutteri) og Laura Kristine Thorup med Blue Hors Veneziano e. Vivaldi.
Det danske ponylandshold har lagt sig i front af holdkonkurrencen. På holdet red Laura Maria Hagerup med Cake Royal, Emilie Hansen med Bossa Nova Bitsch, Anna Munkebo med Tackmanns Cookie og Andrea Hamann Sand med Golden Spring GH.
Hos pararytterne er der ikke et dansk hold til start, men til gengæld har de individuelle ryttere gjort en god figur. Bianca Andersen har lagt sig i front i grad V med Runehøjs Skyline e. Sir Donnerhall II Old/ Blue Hors Future Cup (opdr. Birgitte Thomsen og Sten Andersen), mens Pia Wulff Jelstrp med Zafia har lagt sig som foreløbig nr. 2 i grad IV.
Fine resultater på springbanen
En række af de danske springryttere har også været i aktion i dag, og både hos kategori I- og II-ponyerne har det danske landshold lagt sig i front. Individuelt har Silje Fersløv Grøftehauge med Svanekærs Coco lagt sig ind på en foreløbig andenpladsen for kategori II-ponyer, hvor Emilie Øvlesen med Carnhill Bertas Lad har lagt sig på en foreløbig tredjeplads.
Hos kategori I-ponyerne har Olivia Dresler med Jasmines Holly lagt sig ind på en foreløbig førsteplads og hun har dermed det bedste udgangspunkt for de kommende konkurrencedage i Sverige.
De danske childrenryttere er foreløbigt placeret bagerst i holdkonkurrencen, men alt kan ske.