Succes for Line Miller Danielsen på Flyinge

30-09-2019 17:11

Annika Knudsen Lorentsen

Det blev til intet mindre end to ud af to mulige sejre for den danske U25-rytter Line Miller Danielsen ved weekendens internationale stævne i Sverige

Copyright Ridehesten.com
Line Miller Danielsen og Dakapo. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I weekenden blev der afviklet SWB Equestrian Weeks, som er et internationalt stævne på Flyinge i Sverige, og her var mange danske ekvipager til start. Blandt dem var U25-rytter Line Miller Danielsen med heneds hest Dakapo e. Danone I/Dobrock. 

24-årige Line sejrede i begge sine klasser på Flyinge, hvor hun blev belønnet med 64.487 i U25 Grand Prix, mens hun i U25 Grand Prix Kür red til 68.858 %. 

– Det var en kæmpe drøm der gik i opfyldelse for både mig og min familie, det var fantastisk at sejre i begge klasserne ved et stævne som dette, fortæller Line til Ridehesten.com.

Line Miller Danielsen er 24 år og har blandt andet hesten Dakapo, som hun rider U25 klasser med. Line har sit eget sted med plads til 10 heste, og hver uge kører hun til undervisning ved Anne-Grethe Törnblad. Foruden weekendens to sejre, blev Line blandt andet placeret i U25 Kür ved Falsterbo Horse Show i sommers, ligesom hun har flere flotte placeringer nationalt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner