Maria Schacht
Nordisk guld til Rikke Laumann Rikke Laumann, longefører Betina Nielsen og vallakken Stolpegaardens Cadillac var uovervindelige ved det individuelle NM. Med 7,892 point i 1. runde (obligatorisk og frit program) og 7,952 point i 2. runde (teknisk og frit program) blev det til en total på 7,922 point til det danske trekløver. Det kunne ingen af konkurrenterne hamle op med, og dermed var guldet i hus. Lisa Varmbo fra Norge fik sølv med 7,085 point, mens Kajsa Hedqvist fra Sverige fik bronze med 6,865 point. Møllebakken sikrer NM-bronze i voltigering Det danske voltigeringshold fra Møllebakken sikrede endnu en medalje til Danmark, da de fik bronze ved NM i voltigering for hold. Det skete med en total på 6,379 point efter 1. og 2. runde. Holdet bestod af Kristina Bjarndahl, Sally Sørensen, Pernille Schrøder, Mie Jensen, Rikke Dam, Helena Hesselberg og Sabine Fenger Kudsk på Fabiano samt longefører Lise-Lotte Bjarndal. Det nordiske guld gik til Örestad Hold 1 med 6.998 point, mens Laholms Voltige Hold 1 tog sølv med 6,951 point.