Thomas Bach Jensen
Blue Hors-berider Maria A. Andersen har medaljedrømme, men forud for kvalifikationen i dag var hendes mål dog blot at en plads blandt de tolv ekvipager, der går direkte videre til lørdagens finalen. Det mål opnåede hun til fulde med sølvmedaljehoppen Svalegaards Hottie e. Blue Hors Hotline / De Noir (opdr. Else-Maria & Jens Chr. Krabbe).
Hottie er helt cool og hun og en af de 5-års heste, der tog presset på VM-arenaen allerbedst og mest afslappet. Det betød, at Maria virkeligt fik vist hesten optimalt, mens mange andre havde problemer med at få deres heste til at slappe af, så de kunne komme igennem til dem. Hottie var opmærksom på sin rytter, og da bifaldet brød løs efter den afsluttende parade, stod hoppen blot stille og nød klavsalveren og den omgående ros fra sin rytter.
Det ærgrede blot Maria, at hun ikke formåede at holde Hottie helt på plads i den ene galopanspring, hvor hoppen slog med hovedet. Det har hun sat sig for at have helt under kontrol til finalen - og i virkeligheden er der ikke langt fra en femteplads op til en medalje....
De danske ryttere og heste opnåede følgende placeringer:
Nr. 5 Svalegårds Hottie e. Blue Hors Hotline / De Noir (opdr. Else-Marie & Jens Chr. Krabbe) redet af Maria A. Andersen.
Nr. 13 Zonik e. Blue Hors Zack / Blue Hors Romanov (opdr. Linette Jæger) redet af Hans Peter Minderhoud, Holland.
Nr. 19 Floricello e. Florencio / Dormello (OLDB) redet af Andreas Helgstrand.
Nr. 21 Zick Flower e. Blue Hors Zack / Blue Hors Romanov (opdr. Andreas Gregersen) redet af Allan I. Grøn.
Nr. 22 Lohmanns Takitta e. Blue Hors Zack / Solos Landtinus (opdr. Bent Olesen) redet af Maria A. Andersen.
Nr. 27 Fredensdals Zig Zag e. Blue Hors Zack / Blue Hors Don Schufro (opdr. Linda Falensteen og Martin Strande) redet af Jan Møller Christensen.