Annika Knudsen Lorentsen
Fra den 4.-10. september 2023 afholdes der EM i Riesenbeck, Tyskland, og nu har det internationale forbund, FEI, udnævnt hvilke personer der vil udgøre dommerkomiteen ved mesterskabet.
I dommerpanelet er danske Kurt Christensen, som er 5-stjernet FEI-dressurdommer og national overdommer. Han er desuden kendt som em del af undervisningsgruppen for dressurdommere, som championatsdommer og så har han tidligere været aktiv i Dansk Ride Forbunds dressurudvalg. Kurt har desuden en baggrund som dressurrytter og træner, og han har uddannet flere heste til topniveau. Han har igennem årene været dommer ved mange stævner, herunder DM for senior, EM for ungrytter og World Cup-stævner.
Ved EM 2023 vil følgende dommere udgøre dommerkomiteen:
Som reservedommer har FEI udnævt østrigske Thomas Lang. Den udenlandske teknisk delegeret bliver portugisiske Carlos Lopes, mens chef steward bliver belgiske Jacques van Daele. I tilsynspanelet vil britiske David Hunt, amerikanske Linda Zang og tyske Evi Eisenhardt alle sidde.