Danmarksmesteren trives i Florida

14-02-2011 08:38
Danmarksmesteren i springning Emilie Martinsen er særdeles godt ridende i Florida, hvor hun i januar/februar har opnået flere topplaceringer
Copyright Ridehesten.com
Gucci og Emilie Martinsen (Foto: Ridehesten.com).

- Det går rigtig godt her i Florida. Alle hestene er gode og vejret er dejligt, beretter Emilie fra sit vintertræningsophold i Florida, hvor hun har base hos berider Henrik Gundersen. Hendes nye hest Quintender e. Quinar/Contender er ankommet og Emilie er spændt på, hvordan deres makkerskab udvikler sig. Indtil videre ser det meget lovende ud. - Caballero (e. Champion de Lys/Acord II) er startet stille og roligt op efter sin vinterpause på et par måneder, og han springer rigtig godt, men vi passer på ham, så han forhåbentlig, hvis alt går efter planen, er i topform til vi skal ride superliga, fortæller danmarksmesteren om sin tophest. Hendes hoppe Carisma e. Cardento/Maraton har gået to World ranking klasser, hvor hun i den første blev nr. 9 med en enkelt tidsfejl i 78.000 dollar Grand Prixen sidste søndag, hvilket Emilie var særdeles tilfreds med. Med Al Cantino e. Ahorn/Landgraf Ihar Emilie opnået flere placeringer i 140 og 145 cm klasser og hun håber, at han er i storform til den vigtige udendørsssæson, når Emile tager tilbage til Europa. Hesten har haft en skadesperiode på 6 måneder, men er virkeligt tilbage i stærk form og klar til Grand Prix klasserne nu. - Gucci (e. Mr. Blue/Torrero) har vundet en 140 cm klasse med omspringning, hvor han vandt 5.500 dollar, så han gør det også godt herovre, fortæller Emilie, der glædes over, at hendes heste er rigtig god form.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner