Danmark ude af Nations Cup

12-07-2013 16:01

Britt Carlsen

Det flaskede sig slet ikke for danskerne i Furusiyya FEI Nations Cup ved Falsterbo Horse Show, og de får ikke adgang til anden runde, da de opsamlede 25 fejl

- Vi må bare sige, at rytterne vise i dag, at de er langt væk for den form, der kan køre en forskel til EM. Det viste at vi måske trode, vi var lidt længere end vi rent fakrisk er, det er et wake up call for alle. Flere af fejlene for alle ryttere var også decideret rytterfejl, så vi er langt fra i mål endnu. Det bliver hårdt arbejde fra nu af. Det var passende svært i dag, og vi var bare ikke gode nok, konstaterede landstæner Lars Pedersen. - Vi må bruge resten af stævnet på at få nogle ting på plads, og så arbejde hårdt frem mod EM.

Andreas Schou fik nedslag på den aller første forhindring med Vivaldi K, og så kom der nok et nedslag til. Thomas Velin fik to nedslag i trekombinationen og kom på halvdistancen ind i dobbeltspringet, hvor Chopin van Het Moleneind bremsede og ramte ind i forhindringerne. Thomas valgte derefter at udgå: - Det var helt klart rytterfejl fra min side, erkendte Thomas blankt, heldivis slap Chopin fra hændelsen uden skade, og Thomas vil kæmpe for at komme ind i Grand Prix-klassen via en kvalifikation i morgen. - I dag reagerede Chopin helt anderledes på banen end i går, hvor han var meget stærk, i dag lod han sig pludselig ride, og så fik jeg lagt et ekstra galopspring ind i den faste afstand til trekombinationen, og kom på halvdistancen til dobbeltspringet, Undskyldninger, undskyldninger, erkender Thomas tørt, men det var sådan det var!
Med gode ridt af Thomas Sandgaard og Søren Nørgaard Pedersen var det fortsat muligt at redde den danske ære, men holdet fik i dag et kollektivt "sammenbrud" da Thomas Sandgaard/Amarone indkasserede 8 fejl, bl.a. ved at lave samme fejl som Velin mod dobbeltspringet, og Søren Pedersen fik ben i vandet med Tailormade Esperanza De Rebel og slog på den efterfølgende forhindring også.

Med 25 fejl er danskerne ude af nationscupkonkurrencen, der føres af tyskerne, der er fejlfrie foran Ukraine, Sverige og Italien med 4 fejl.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner