Anna Pørtner
Efter en imponerende dansk præstation er Danmark videre til semifinalen i Longines EEF Series Nations Cup som den nation med flest point i Region Nord. Det danske hold har sat standarden højt, og med 170 point har de slået både Sverige, Finland, Norge og Polen, der alle er klar til at kæmpe i semifinalen.
EEF Series er en Nations Cup-turnering i Europa, hvor nationerne har mulighed for at konkurrere ved Nations Cups på 3- og 4-stjernet niveau. De europæiske nationer er delt op i grupper, som rider efter point ved hver deres stævner. Disse stævner er kvalifikationsgivende til to semifinaler, hvorfra årets finalister findes, og én af dem har Danmark netop kvalificeret sig til. Danmark hører til den Nordeuropæiske gruppe og dyster derfor om point med Estland, Finland, Island, Israel, Letland, Lithauen, Norge, Polen og Sverige. Fra hver semifinale går de fem bedste nationer videre til finalen, som afholdes fra den 4.-7. september i Avenches, Schweiz.
Stærke præstationer sikrede semifinalen
Den danske indsats har været solid både på hjemmebane hos Stutteri Ask og senest i Drammen, Norge. Det var dog det danske holds stærke optræden på hjemmebane i maj, der gav holdet vigtige point videre i turneringen. Her sikrede Danmark sig nemlig en helt suveræn sejr med blot en enkelt fejl, og det gav dem altså 100 point at tage med sig videre.
I Drammen var der en smule flere udfordringer at spotte hos det danske hold, men med en respektabel ottendeplads sikrede de sig 70 point, og med samlet 170 point endte Danmark dermed som den nation med flest point fra Region Nord og en billet til semifinalen. Her skal de møde de fem bedste fra Region Vest, og herefter står det altså klart, hvilke fem nationer, der skal videre til finalen.
Danmark er altså klar til at konkurrere mod de andre kvalificerede nationer i semifinalen, der finder sted i Deuaville, Frankrig fra den 18.-22. juni. Det danske hold skal her forsøge at sikre sig en plads i den eftertragtede finale, der afholdes i Avenches, Schweiz i september. Det er de ti bedste nationer fra de to semifinaler, der mødes i den endelige finale i september, så det bliver altså særdeles spændende at følge med i, hvorvidt Danmark kan sikre sig en finaleplads.
Følgende fem nationer fra Region Nord skal dyste om en finaleplads i semifinalen om ganske kort tid: