Danmark avancerede til andenpladsen

27-05-2018 16:50

Det danske dressurhold bestående af Cathrine Dufour, Rikke Svane, Anna Zibrandtsen og Daniel Bach Andersen avancerede til andenpladsen i nations cup'en, og individuelt vandt Daniel suverænt med Blue Hors Zepter

Copyright Ridehesten.com
Holdleder Helle Krasnik på podiet med det danske hold.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dressurstadion i Uggerhalne osede af spænding i eftermiddagens CDIO4* Grand Prix Special i nations cup'en ved Equitour Aalborg efter gårsdagens Grand Prix, hvor Danmark opnåede en tredjeplads. I dag præsterede de  danske ryttere betydeligt bedre end i går, og de red sig op på en andenplads efter det stærke svenske hold, der tog sejren.

Inden nations cup'en i Uggerhalen førte Sverige turneringen efterfuldt af Danmark på andenpladsen, og den rækkefølge er blot blevet fastcementeret denne weekend.

– Det betyder rigtig meget for Sverige at vinde nations cup'en her i Uggerhalne. Da vi også vandt i Compiegne med et andet hold, fører vi turneringen, og vi vil meget gerne vinde den samlede cup lige som sidste år. Nu glæder vi os til at ride  i Rotterdam, hvor vi stiller med et nyt, stærkt hold, fortalte den svenske holdleder Bo Jenå efter præmieoverrækkelsen.

Copyright Ridehesten.com
Den svenske holdleder med sit vindende hold, der sluttede med 432,418%.

Stærk dansk indsats

Cathrine Dufours Bohemian, der blev skræmt i Grand Prixen i går, bevarede i dag roen og kunne dermed lade sin rytter ride hele vejen rundt, hvilket gav et resultat på ca. 7% mere end i går. Holdkammeraten Rikke Svane og Finckenstein TSF gjorde ligeledes en super indsats, hvor det lykkedes dem at indhente halvandet procentpoint mere end i Grand Prixen. 

Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zepter, der i går vandt Grand Prixen med over 76%, kunne næsten ikke gøre det bedre, men ekvipagen leverede i dag et flot udført program spækket med højdepunkter, meget høj kvalitet og kun en enkelt reel fejl. Det resulterede i endnu en individuel sejr, og en ny personlig rekord på 78,128% i international Grand Prix Special.

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zepter i deres foreløbige karrierehøjdepunkt.
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er blevet kunst med Zepter nu. Han er så blød og reagerer på mine hjælpere på et splitsekund, hvilket giver en fantastisk fornemmelse. Det bedste ved det hele er, at der er flere point at hente, når jeg fornår at ride fejlfrit. Fx red jeg i dag 11 ettere på midterlinjen i stedet for 9. Det er stadig Zepters far Blue Hors Zack, jeg satser på til de store stævner i år, men jeg tror, at Zepter bliver min fremtidshest til de store internationale mesterskaber, fortalte Daniel Bachmann Andersen efter sit ridt.

Se det individuelle resultat HER og resultatet af holdkonkurrencen HER.

Se terminer for FEI Nations Cup Dressage HER.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Bohemian havde et stærkt comeback i søndagens Grand Prix Special.

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner