Maria Schacht
Danish Youth Dressage-stævnet er nu overstået for denne gang, og vinderne for søndag blev således fundet.
Vinder af Danish Youth Dressage junior blev Maria Fauerholm Christensen på Samarant, de opnåede hele 72,544 %, og holdt dermed god afstand til de øvrigt placerede. Andenpladsen gik nemlig til Marie Skov Olesen på Brizard, som opnåede 69,211 %, mens tredjepladsen gik til Kristine Koch Bejtrup og Cavalér, som opnåede 68,509 %.
Vinder for ungrytterne blev Josefine Friberg på Langagers Lorambo, de opnåede 67,544 %. Malene Kjær Madsen og Sandbæk's Wonder-Hitt indtog andenpladsen med 66,140 %, og tredjepladsen gik til Mie H. Iversen på Alpha De Jeu, de opnåede 65,702 %.
Næste gang du kan opleve et Danish Youth Dressage-stævne er i Hjallerup, den første weekend i juli.
Ud over disse b-stævne klasser gik også c-stævne for dressurrytterne, og samtidig holdt Aarhus Rideklub også landsstævne i spring for heste.
Dagens MA1* blev vundet af Julie Paludan Sørensen på Larcos, mens Gitte Dahl på Conan kom på andenpladsen, og Christian Tang Nielsen på Londa kom på tredjepladsen.
Dagens springning blev afsluttet af en S1* klasse, som blev vundet af Tina Lund på Zamino, mens andenpladsen gik til Jessica Vinther Jensen på Valerie F.S. og trejdepladsen gik til Tina Lund igen, denne gang på A-Dur R.
Alt i alt en flot dag med ridning for de flestes smag, dejligt vejr og god stemning.
Se flere resultater her:
Danish Youth Dressage C-stævne: http://live.rideforbund.dk/stævne.php?stævne=STV00002298
Danish Youth Dressage B-stævne: http://live.rideforbund.dk/stævne.php?stævne=STV00002094
Aarhus Rideklub B-stævne springning: http://live.rideforbund.dk/stævne.php?stævne=STV00002122
Husk at se billeder fra DYD-Cup her på siden i næste uge.