Cecilia Lindahl
Dressurdronningen Isabell Werth starter, ikke helt overraskende, ud som årets nummer 1 på verdensranglisten i dressur. Og dog, Isabell Werth blev i november vippet af pinden som verdensranglistens nummer 1. En plads, der havde tilhørt dronningen af dressur i næsten to år. Det var Laura Graves, der snuppede pladsen, men det holdte ikke længe før Werth igen stod som verdensetter, efter hun i december vandt Saab Top 10 med hoppen Weihegold Old. Og nu starter hun også året ud som førende rytter i verdenen, men vil det holde hele året?
Laura Graves indtager andenpladsen, mens Isabell Werth igen rumsterer på både tredje og fjerdepladsen med henholdsvis Bella Rose og Emilio.
Daniel Bachmann Andersen og Blue Horse Zack har haft et fantastisk år sammen, og i sidste måned lykkedes det ekvipagen langt om længe at være kommet ind i Top 10. Og der gik ikke længe, for nu er det fantastiske makkerpar rykket endnu en plads op som nummer ni.
Daniel har også vist, at han har tre Grand Prix heste, som alle kan gå over 80 % i international dressur, og det belønnes. Med Blue Hors Don Olymbrio er ekvipagen rykket fra nummer 27 til en 26. plads, mens Daniel og Blue Hors Zepter endnu en gang har taget et stort spring. Ekvipagen er nemlig gået fra en plads som nummer 33 til en flot 18. plads.
Cathrine Dufour er desværre rykket fra en 5.plads til en 13. plads med Atterupgaards Cassidy, mens hun på Bohemian går fra nummer 36 til nummer 34.
Se hele den opdaterede liste HER