Damon Hill på ungrytterscenen

08-04-2015 13:43

En af verdens højest rangerende dressurheste, avlshingsten Damon Hill, har i vinter skiftet rytter fra Helen Langehanenberg til juniorrytteren Jil Marielle Becks, hvis forældre ejer hingsten

Copyright Ridehesten.com

17-årige Jil Marielle Becks danner nu par med 15-årige Damon Hill e. Donnerhall/ Rubinstein, der tidligere har været nr. 2 på verdensranglisten og har vundet World Cup finalen og utallige medaljer ved EM, VM og OL.

Jil Marielle Becks, hvis forældre ejer Damon Hill, er stadig juniorrytter, men har valgt at starte hingsten i ungrytterklasser, og parrets første stævne er allerede i sigte den 18.-19. april i Vechta. Deres første og hidtil eneste optræden fandt sted ved hingsteshowet under Equitana-messen i Essen (se video nedenfor).

Ekvipagen forventes også at komme til start ved Preis der Besten i Warendorf, der er den uofficielle udtagelse til europamesterskabet for junior- og ungryttere, som i år finder sted i franske Vidauban i starten af juli. Der forinden forventes Jil Marielle og Damon Hill at komme til start ved Wiesbadener Pfingstturnier og de tyske mesterskaber i Balve, skriver St. Georg.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner