Covid-19 flytninger af Egnethedstest

27-10-2020 18:00

Britt Carlsen

Dansk Varmblods Egnethedstester har været planlagt til at blive afviklet de kommende uger rundt om i forbundets regioner. Grundet de øgede Covid-19 restriktioner er der en ny afviklingsplan for egnethedstesterne

Copyright Ridehesten.com
Stemning fra Egnethedstest. Foto: Ridehesten.com/Ida Dalgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

På baggrund af de øgede Covid-19 restriktioner ser Dansk Varmblod det ikke muligt at gennemføre de planlagte egnethedstester, samt den sidste eksteriørkåring under de nuværende vilkår.

Vi har undersøgt mulighederne, men vi må desværre i sidste ende se os nødsaget til at flytte arrangementerne til december, lyder det fra forbundet.

 I Jylland vil dressurdelen blive afviklet på Vilhelmsborg over 3 dage, og på Sjælland på Vallensbæk Ridecenter, hvor tribuneforholdene begge steder er hensigtsmæssige ift. at afvikle arrangementer i en Coronatid.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Springarrangementerne afholdes på hhv. Stutteri Ask på Fyn, Brønderslev i Jylland og Vallensbæk på Sjælland.

Eksteriørkåringen bliver flyttet med egnethedstesten i springning på Stutteri Ask (som også oprindeligt var planlagt til samme dag).

Datoerne bliver som følger:
12. december Egnethedstest i dressur og spring på Vallensbæk Ridecenter
18. -19. -20. december Egnethedstest i dressur på Vilhelmsborg (obs. max 60 starter pr. dag)
19. december Egnethedstest i spring Stutteri Ask, eksteriørkåring
20. december Egnethedstest i spring i Brønderslev

Info

Koncept for Egnethedstest
Har du en 4-års Dansk Varmblod registreret hest, kan du deltage i Dansk Varmblods Egnethedstest med mulighed for udtagelse til Unghestechampionatet i Herning.
I overordnede træk gælder:

Arrangementerne foregår indendørs og er disciplinopdelte i springning og dressur
Springhestene bedømmes i springning med rytter på en bane
Dressurhestene bedømmes i gangarter med rytter og rider på dommerens anvisninger
Dommernes karakterer følges af en kommentering
Der udarbejdes en liniær registrering på dressurhestenes gangarter.
Der udtages 1 hest pr. 15 samlede på hver plads. I dressur suppleres herefter op til 50 heste efter point på landsplan. I spring suppleres op til 40 heste efter point på landsplan.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner