Cathrine Dufour fylder 30 år i dag

02-01-2022 09:06

Annika Knudsen Lorentsen

Den danske toprytter Cathrine Dufour, som har vundet et utal af medaljer i internationale mesterskaber, blandt andet EM-sølv og bronze i 2021, fylder i dag rundt

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag kan et stort navn i dansk dressursport fejre sin 30-års fødselsdag. Cathrine Laudrup-Dufour, der er gift med springrytter Rasmine Laudrup-Dufour, har igennem mange år vundet et utal af medaljer både som junior, ungrytter og som senior. 

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour med Bohemien ved EM 2021. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I 2021 alene lykkedes det hende at vinde det danske mesterskab på sin mangeårige partner Atterupgaards Cassidy, ligesom hun i sadlen på Bohemian vandt både individuel sølv og bronze ved EM, hvor hun også vandt bronze med det danske hold. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Denne ekvipage blev ligeledes topplaceret ved OL i Tokyo, hvor de endte individuelt som nr. 4 og sammen med det danske hold blev nr. 4. Det var Cathrines andet OL i karrieren. 

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour med sin partner Rasmine. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Efteråret bød også på flotte præstationer for den dygtige danske rytter, som endte som nr. 2 ved SAAB top-10, et stævne hun tidligere har vundet. Sammen med Atterupgaards Cassidy vandt Cathrine ligeledes World Cup-kvalifikationen i forbindelse med World Cup Herning. 

Vi ønsker Cathrine stort tillykke med de 30 år og glæder os til at følge hende på hendes videre vej i sporten.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour sammen med Atterupgaards Cassidy. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner