Caroline og Leon i aktion i London

30-08-2012 11:43

Signe Wiese

I dag klokken 12 rider Caroline Cecilie Nielsen (grad II) på banen ved De Paralympiske Lege (PL) som første danske paradressurrytter. I morgen rider de øvrige fire danske ekvipager, der også udgør landsholdet, deres første ridt ved PL
Copyright Ridehesten.com
Caroline og Leon - her under DM på Broholm - er første danske ekvipage i aktion ved PL.

Caroline Cecilie Nielsen (grad II) og Leon, der stiller op individuelt ved PL, skal ride deres team-program i dag klokken 12 (dansk tid). I morgen skal de øvrige fire danske ekvipager, der både rider inbdividuelt og på landsholdet, ride team-programmet. Holdmedaljen afgøres efter sammenlægning af resultaterne fra team-programmet og det individuelle program, mens der dystes om individuelle medaljer i både det individuelle program og kür. De individuelle programmer rides lørdag og søndag, mens kür rides mandag og tirsdag. Starttider (dansk tid): Team-program og individuelt program Torsdag den 30. august (team-program) Caroline Cecilie Nielsen (grad II)/Leon: Kl. 12.00 Fredag den 31. august (team-program) Line Thorning Jøgensen (grad IV)/Di Caprio: Kl. 11.29 Susanne Jensby Sunesen (grad III)/Thy's que Faire: Kl. 14.42 Annika Lykke Dalsskov (grad III)/Aros A' Fenris: Kl. 15.43 Liselotte Scharff Rosenhart (grad IA)/Priors Lady Rawage: Kl. 17.09 Lørdag den 1. september (indv. program) Caroline Cecilie Nielsen (grad II)/Leon: Kl: 11.20 Søndag den 2. september (indv. program) Line Thorning Jøgensen (grad IV)/Di Caprio: Kl: 11.47 Susanne Jensby Sunesen (grad III)/Thy's que Faire: Kl. 14.54 Annika Lykke Dalsskov (grad III)/Aros A' Fenris: Kl: 16.40 Liselotte Scharff Rosenhart (grad IA)/Priors Lady Rawage: Kl: 17.47 De Paralympiske Lege kan følges på DR1 og DR HD. Kilde: DRF

Info

PL i tal:

Ved PL i London konkurrerer 78 ryttere og 77 heste (2 ryttere rider samme hest) over seks dage fra torsdag den 30. august til tirsdag den 4. september.

Rytterne er inddelt i fem grader fra sværeste til letteste handicap (Ia, Ib, II, III og IV) og skal kæmpe om dommernes gunst i både holdmesterskab, individuelle mesterskaber og kür.

Der deltager ryttere fra 27 nationer. Yngste rytter er 16-årige Gemma Rose Jen Foo fra Singapore og ældste rytter er 60 år, hedder Eleonore Elstone og kommer fra Canada.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner