Caroline Knudsen foreløbigt 6'er

12-07-2023 19:36

Annika Knudsen Lorentsen

Ved EM for juniorryttere i Gorla Minore, har Caroline Knudsen lagt sig ind på en foreløbig sjetteplads i mesterskabet, hvor Karoline Sloth Kjær også er i top-20 foreløbigt

Copyright Ridehesten.com
Caroline Knudsen med Landlyst Callicon. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens children- og ungrytterne var i aktion for første gang i går, var det juniorrytterne der påbegyndte deres mesterskab i dag. 

Her var der 98 ekvipager til start, og fem af dem var danske. Det bedste danske resultat blev leveret af Caroline Knudsen, som har redet sig ind på en foreløbig sjetteplads i sadlen på Landlyst Callicon e. E Bøgegårdens Dicapo (opdr. Karina Prinds). Det gjorde hun med en meget hurtig runde, hvor et nedslag kostede dem sejren i dagens klasse. Da fejl i dag blev omregnet til tid, var ridtet alligevel hurtigt nok til at ride sig ind i toppen af mesterskabet inden morgendagens holdkonkurrence. 

Næstbedste danske resultat blev leveret af Karoline Sloth Kjær som leverede en fejlfri runde med Cocorico de Riverland e. L'arc de Triomphe Z/ Kashmir van het Schuttershof. Hun er foreløbigt placeret som nr. 17 i mesterskabet. 

I videoen nedenfor kan I se Carolines tur, hvor der blev heppet godt med fra de andre danske ryttere. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Holdkonkurrencen i gang for children
I dag har childrenrytterne redet første runde i deres holdkonkurrence, og resultaterne fra i dag tæller også med i den individuelle stilling. Det danske hold blev i dag placeret som nr. 16, og er dermed ikke blandt de 10 nationer der skal ride holdfinalen fredag.

Individuelt er Malou Therese Mulbjerg Larsen den bedst placerede danske childrenrytter. Hun fik i dag 4 fejl med Champagne KS e. Connor/ Common Sense (SWB) og er placeret som nr. 31. 

I morgen skal junior- og ungrytterne i aktion i deres første runde i holdkonkurrencen. 

Start- og resultatlister fra stævnet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner