Anna Pørtner
Danmark er nu et skridt tættere på at have et EM-hold for veteranryttere i springning. Efter weekendens historiske Agria og DRF-mesterskab for veteraner hos Sportsrideklubben i Bernstorffsparken, har den ansvarlige for udtagelsen, Andreas Künnemann, sat navne på de ti ryttere, der har fået en plads på bruttolisten, og som skal kæmpe om pladserne til europamesterskabet på hjemmebane.
EM for veteraner afvikles fra den 5.-9. august 2026 i Bernstorffsparken i Gentofte, og interessen for at få lov at repræsentere Danmark har været stor. Omkring 20 ryttere havde på forhånd meldt sig i spil til mesterskabet, men nu er feltet skåret ind til en bruttotrup på i alt ti ekvipager.
Bruttotruppen ser ud som følger:
Derudover har Andreas Künnemann udpeget en perspektivgruppe, som består af følgende:
Ekvipagernes placering på bruttotruppen er i vilkårlig rækkefølge, og der er ifølge Andreas Künnemann stadig alt at ride for frem mod den endelige udtagelse, som sker senest den 27. juli 2026, hvor der skal udtages de fem endelige ekvipager, der skal repræsentere Danmark.
DM som vigtigt pejlemærke
Udtagelsen kommer i kølvandet på weekendens DM, som samtidig har fungeret som et af de helt store pejlemærker i vurderingen af rytterne. Her blev både form, stabilitet og kapacitet under mesterskabspres testet på netop den scene, hvor EM finder sted til august, nemlig i Bernstorffsparken.
Næste og sidste skridt i udtagelsesprocessen bliver til Danmarks Cup for veteraner i juli, hvorefter de endelige fem ryttere til EM-holdet udtages. Årets Danmarks Cup bliver afviklet hos Silkeborg Rideklub fra den 16.-19. juli i forbindelse med den traditionsrige Jysk Rideuge.
– Udtagelsen er en længere proces. Jeg har fulgt rytterne til stævner, set resultater, modtaget videoer og vurderet helheden i deres præstationer, har Andreas Künnemann tidligere fortalt om udtagelsesprocessen til Ridehesten.
Det bliver altså marginalerne, der afgører, hvem der ender som de fem veteraner, der skal repræsentere det rød-hvide farver når EM afvikles på hjemmebane i Bernstorffsparken til august. Det bliver med et dansk hold udtaget på baggrund af en samlet vurdering – og med ambitioner om at ride med helt fremme foran hjemmepublikummet.