Grethe Næsby
Mike Florence har gennem de sidste 12 år som landstræner opnået succes på succes med de britiske juniorer og ungryttere. - Jeg har haft 12 fantasiske år, men nu føler jeg, at det er den rette tid for mig til at komme videre, fortæller Mike Florence. - Det er dejligt at kunne stoppe på toppen efter vores medaljesucceser i 2008. Mike Florence har som landstræner været medvirkende til 29 internationale mesterskabsmedaljer, heraf 10 guldmedaljer for hold og 4 individuelle guldmedaljer. Kilde: Horse & Hound